Nutid – altid -nultid



Om brugen af fortiderne på italiensk

Fortiden fokuseres der altid meget på i grammatikker og syntakser, for nutiden er uproblematisk, det er jo dér, vi er lige nu. Det, som du nu står og læser, sidder jeg og skriver i nutid, eller gør jeg? Lad os se på, hvad nutid bruges til specielt med henblik på forholdet mellem dansk og italiensk. 

Samtidighed
mellem udsigelsestidspunkt og det udsagtes tid: Det sner i dag – Oggi nevica. Hvordan går det? – Come stai? Ofte er der et eksplicit tidsudtryk (i dag – domani), der refererer til nu, i ytringen, eller nu’et er implicit i sammenhængen (jeg spørger almindeligvis til, hvordan du har det nu og ikke i morgen). Se tilsvarende nedenfor om nutid brugt historisk eller om fremtid.

Sædvane, regelmæssighed eller gentagelse:
Anna læser meget – Anna legge molto, Vil du have en smøg? Nej tak, jeg ryger ikke. – Vuoi una sigaretta? Grazie, non fumo. Altid eller nultid, dvs. tiden er irrelevant, kan være svær at skelne fra foregående: Jeg hedder Anna – Mi chiamo Anna (I en hvilken som helst anden verbalform kommer der navneskift!). Andreas taler udmærket tysk – Andrea parla benissimo il tedesco. Bruno reparerer biler – Bruno repara le macchine. (Om folks evner; obs.: dansk har her en specialitet, som ikke findes på f.eks. italiensk: Kan du tale tysk – parli il tedesco.

Ikke noget med at putte former af potere ind her!)
Den, som sover, synder ikke – chi dorme, non pecca – nultid er typisk for ordsprog og deslige, f.eks. opskrifter, love, (politi-)vedtægter, brugsanvisninger osv. Skal vi ikke slå et slag for begrebet NULTID! Nutidsformer kan også bruges om historiske og altså fortidige forhold: Christian IV dør i 1648 – Christiano IV muore nel 1648. (Historisk præsens kan naturligvis også bruges om ens personlige historie: I 1969 kommer jeg til Italien – Nel 1969 arrivo in Italia.) Det fortidige angives ofte med ord, der peger på fortid (f.eks. årstal). Også fremtidige forhold kan omtales i præsens: Frederik rejser til Italien i morgen – Federico parte per l’Italia domani. Bemærk, at der også i denne sammenhæng ofte er et udtryk, der angiver det fremtidige (i morgen – domani)

Og så har vi nogle danske perifrastiske – omskrevne – former:
Sidder og skriver, står og læser, ligger og ser fjernsyn, går og tænker på noget, løber og spiller fodbold – aktiviteter, vi kan gøre, mens vi indtager en eller anden almindelig stilling eller foretager en almindelig bevægelse, bemærk, vi kan ikke bruge verber som hopper, kravler, svømmer, cykler på samme måde. Hvad er på færde her?  Det er jo tydeligt, at sidder, står, ligger, går og løber ikke har deres egentlige betydning i behold. Det er en måde at udtrykke på, at man er i gang med noget i det omhandlede øjeblik, altså at den vigtigste oplysning om aktiviteten ligger i det næste verbum i sammenhængen, mens ingen af samtalepartnerne interesserer sig for om vedkommende sidder, står eller gør noget helt tredje.

Lad os kalde sådanne verber for perifrase-verber. Hvordan oversætter vi til italiensk? Begynderen vil ofte oversætte 1:1, hvilket naturligvis er forkert: *siedo e scrivo*, men her vil en italiener studse og tænke: ”Hvorfor skal jeg have at vide, at han sidder?” Det rigtige valg vil være at bruge stare + gerundio af det relevante verbum: Jeg sidder og læser – sto leggendo eller bare leggo. Han løber og spiller håndbold – sta giocando a pallamano eller bare gioca a pallamano. Hun ligger og ser tv – sta guardando la TV, eller bare guarda la TV. Det vil omvendt sige, at vi, når vi skal oversætte fra italiensk, skal vælge det perifrase-verbum, vi finder naturligt i sammenhængen, sto nuotando – jeg ligger og svømmer. Her ville de andre perifrase-verber føles underlige på dansk, da det er almindeligt at indtage lige bestemt den stilling, når man svømmer. Derimod er der mange steder valgfrihed mellem stå, sidde, ligge: sto leggendo – jeg sidder/ står/ ligger og læser, til nød går og læser, men ikke *løber og læser. Prøv selv hvilke verber, der går sammen med de forskellige perifrase-verber. I fortid vil stare + gerundio optræde i imperfetto og ikke andet: stavo nuotando – jeg lå og svømmede. Her kan de andre fortider ikke bruges.