Ord og lyde

Konsonanter:

Enhver konsonant består af en "lukkefase" og en "åbnefase".
Italienske konsonanter har større muskelenergi end de tilsvarende danske, og energien ligger i åbnefasen,
hvor den på dansk ligger i lukkefasen.

Sammenlign dansk: Rom (m'et består her kun af lukkefase) og
italiensk: Roma (m'et åbnes med energi)

/k/ /p/ /t/:

/k/ skrives på italiensk både som c, ch og q

Dansk har mange aspirerede (pustede) konsonanter.
Italiensk har ingen aspirerede konsonanter.

/k/, /p/ og /t/ er meget aspirerede på dansk.

Det første og vigtige skridt til en god udtale af italiensk, er at lære den italienske udtale af /k/, /p/ og /t/.

Dansk:

Udtal følgende ordpar på dansk:

kasser gasser	pakke bakke	tag dag
k artikuleres samme sted som g, men k er aspireret og g er uaspireret p artikuleres samme sted som b, men p er aspireret og b er uaspireret t artikuleres samme sted som d, men t er aspireret og d er uaspireret

Italiensk:

På italiensk artikuleres k-lyden og g-lyden også samme sted:

/k/ er ustemt og g er stemt. Ingen af lydene er aspirerede.
p er ustemt og b er stemt. Ingen af lydene er aspirerede.
t er ustemt og d er stemt. Ingen af lydene er aspirerede.

Udtal følgende ordpar:

cara	gara	póllo	bóllo	tétto	détto
kære	konkurrence	kylling	stempel	tag	sagt

Når en konsonant er stemt svinger stemmebåndene med ligesom ved udtale af en vokal.
Når en konsonant er ustemt svinger stemmebåndene ikke med.

For at få den bedst mulige udtale er det altså en stor hjælp at finde svarene på følgende 3 spørgsmål:

1) hvordan artikuleres lydene på eget sprog?
2) hvordan artikuleres lydene på italiensk?
3) hvori består forskellen?

k-lyd:

	åben mund, tungen ligger roligt
	artikuler som et klik med tungen
	intet "hul" mellem k-lyd og efterfølgende lyd
	tænk lyden som et "punkt"
	energi

Det første k i det danske ord "klik" ligger meget tæt på den italienske k-lyd.

Artikulationen begynder fra åben position, det vil sige tungen bliver liggende rolig, k-lyden skal fornemmes som
et roligt, præcist og energisk klik med tungen mod ganen, således at konsonanten fungerer som afsæt for den
efterfølgende vokal.

Der er intet pres af tungen mod ganen som på dansk.

Det er dette pres, der giver den aspirerede lyd, der er nødvendig på dansk, men som er absolut forbudt på italiensk.

Den italienske k-lyd kan tænkes som et punkt: præcist og energisk, men uden forudgående opspænding.

Accenterne angiver åben ` eller lukket ´ udtale af vokalen. Se mere om accenter her
Accenterne her er en hjælp til udtale. På italiensk bruges de normalt kun på sidste stavelse i et ord.
Understregning angiver tryk i de tilfælde, hvor trykket ikke ligger på næstsidste stavelse.

ascólta!	anche	ancóra
hør!	også	igen, stadig

malcauto	fiasco	scarpa
uforsigtig	fiasko	sko

codésto	Cherubino	coraggio
denne		mod

capélli	cugino	chimèra
hår	fætter	fantasifoster

canto	còsa	cura
sang	ting, hvad	omsorg

caro	còre	chéto
kær	hjerte	tavs

chiave	chi	ché
nøgle	hvem	hvad, at, som

scrive	crudèle	cróce
han skriver	grusom	kors

crine	barca	cérca
hårpragt	båd	han søger

Øv dig med overbevisning: stik næsen i sky: overlegen mine!
Karakteristisk gestik: håndens fingerspidser samlede, vip håndleddet!
Opfat konsonanten som en "kontakt", der "tænder" vokalen.

p-lyd:

	adskilte læber
	læberne lukkes og åbnes i én bevægelse
	intet "hul" mellem p-lyd og efterfølgende lyd
	lukket ligger på midterranden af læberne
	energi

Forestil dig, at luftstrømmen går indad (implosion) ved artikulationen.

Undgå det luftpres, der er på læberne ved det danske, aspirerede p.

Koncentrér opmærksomheden om den del af artikulationen, hvor læberne går fra hinanden.

Læg samme energi og præcision i artikulationen som i et fingerknips

stupido	òspite	dópo
dum	gæst/ vært	efter

possènte	paése	pensava
mægtig	land, landsby	han tænkte

pentiménto	Pinòcchio	piegare
anger		bøje

pòvero	pòco	pane
fattig, stakkels	lidt	brød

pira	pure	pèrfido
bål	dog	svigefuld, led

aspétta	speranza	pròva
vent	håb	prøve, bevis

sprèzzo	aspro	prèce
foragt	streng, hård	bøn

t-lyd:

	tungespids mod fortænder
	"tr" mod alveolarrand
	intet langt pres
	energi i slip

T'et efter s i danske ord som bedste, laste, viste er så tæt på et uaspireret t man kan komme på dansk.
Det italienske t artikuleres med tungespidsen mod den øverste rand af fortænderne.
OBS.: Når t efterfølges af r artikuleres tr mod alveolarranden.
Undgå det forudgående pres, der ligger bag artikulationen af t på dansk.
Læg energien i den bevægelse, hvor tungen slipper sit lukke.

vista vita	liste lite
udsigt liv	lister strid

sisto sito	stiro tiro	stòrto tòrto
sjette sted	strygning jeg trækker	skæv uret

fate	mòto	nòto	salto
i gør	bevægelse	kendt	spring

Toscana	Tomasso	tuberòse	talènto
		nathyacint	talent

to:	Tónio	tócca	totale
		han rører	total

tu:	tutóre	Turiddu	turpe
	værge		skamløs

ta:	tale	tanto	tacito
	sådan	meget	tavs

te:	tenére	tènero	tempèsta
	holde	øm	storm

ti:	timido	tirare	titolo
	genert	trække	titel

atróce	ritròvo	matrimònio
grusom	jeg genfinder	ægteskab

finèstra	stride	strada
vindue	skriger	gade

triónfo	tragèdia	tranquillo
triumf	tragedie	rolig

r-lyd:

italiensk r udtales enten som: "rulle-r" eller som "enkelt r":

"rulle-r": dobbelt r eller r i forbindelse med konsonant
"enkelt-r": ét r mellem to vokaler

"rulle-r": /r/

bravo	Brindisi	brève	bruno	brontolóne
god		kort	brun	vrissen

trèmo	verrò	morrò	grazia	mòrte
jeg ryster	jeg vil komme	jeg skal dø	tak, nåde	død

"enkelt-r": /ɾ/

caro	cura	còre	misero	speranza
kær, dyr	omsorg, kur	hjerte	ulykkelig	håb

amòre	amare	amaro	Figaro	morire
kærlighed	elske	bitter		dø

s-lyd:

Italiensk s udtales i nogle tilfælde stemt, i andre tilfælde ustemt

Stemt s: /s/ /z/

Enkelt s mellem to vokaler:
ròsa	amoróso	viso	bisógna
rose	kærligheds ..	ansigt	det er nødvendigt

Ustemt s: /s/

Alle andre tilfælde::
sólo	stésso	spiegare	scuòla	assassino	amassi	ascólta
ene	selv	forklare	skole	morder	jeg/du elskede	hør!

OBS: sci / sce udtales /ʃ/ ∼ sj

Dobbeltkonsonater:

Det er meget karakteristisk for italiensk, at dobbeltkonsonanter (dvs. to ens konsonanter) udtales anderledes end
én konsonant. Den dobbelte konsonant varer længere end den enkelte. Man skal tydeligt kunne høre forskel på
nona (niende) og nonna (bedstemor).
Det svarer til forskellen mellem det korte n i dansk bonde og det lange n i bundne. Dog er det italienske n mere
energisk end det danske, i det øjeblik det slippes. Et dobbelt eller langt /n/ er altså ikke en fuldkommen fremmed
lyd for en dansktalende person.

Et dobbelt eller langt /k/, /p/ eller /t/ forekommer ikke på dansk, men princippet er det samme.

Tag f.eks. ruppe (han ødelagde):
efter den første vokal lukker du læberne, men så åbner du dem ikke straks igen,
som du ville gøre for at udtale rupe (klippefremspring), nej, du venter derimod
lidt ; du har altså således den første halvdel af et p, så en pause, og derefter
den anden halvdel af p'et.

"Prendi per es. ruppe: dopo la prima vocale, tu chiudi le labbra, ma poi non le riapri
subito come faresti per pronunciare rupe, bensi aspetti un poco; hai cioè la prima
metà di una p, poi una pausa, poi la seconda metà della p."
(Migliorini: Pronunzia fiorentina o pronunzia romana)

m'ama	hun/han elsker mig	mamma	mor
vano	forfængelig	vanno	de går
pena (é)	lidelse/straf	penna	fjer/pen
sono (ó)	jeg/de er	sonno	søvn
caro	kær/dyr	carro	vogn
bela (è)	den bræger	bella	smuk
moto (ò)	bevægelse	motto	motto
vendete (é)	I sælger	vendette	hævngerninger
fato	skæbne	fatto	gjort
eco (è)	ekko	ecco	se der/ der er/ værsgo etc.

Il raddoppiamento:

"Il raddoppiamento", dvs. fordobling, er et karakteristisk træk ved det talte italienske sprog. Begrebet dækker over
det fænomen, at visse ord udløser udtalemæssig fordobling af begyndelseskonsonanten i det følgende ord
(hvis begge ord tilhører samme rytmiske gruppe).
Hvordan dette kommer til udtryk i det talte sprog er i høj grad regionalt bestemt.

Følgende ord udløser raddoppiamento:

alle ord med skrevet accent på sidste stavelse, f.eks.:
perché, sarò, farò, pietà, così etc.

følgende tostavelsesord:
come, contra, dove, infra, intra, ove, qualche, sopra, sovra.

følgende enstavelsesord:
a, ah, che, chi, da, dà, deh, dì, do, e, è, fa, fé, fo, fra, fu, già, giù, ha, ho, là, lì, ma, me, né, no, o, oh, più, può, qua, qui, re, sa, se, sé, sì, so, sta sto, su, te, tra, tre, tu, va, vo.

(læg mærke til accenterne: dì udløser raddoppiamento, men ikke di)

Dio, Dei og Maria (i betydningen Jomfru Maria) fordobles altid efter vokal.

gli, sci, sce og z som begyndelsesbogstaver fordobles altid, hvis det foregående ord ender på vokal.

Ord, der begynder med "s+konsonant" (undtagen sci og sce) fordobles aldrig.

Det klassiske eksempel her er fra Musettas arie fra "La Bohème": E tu che sai.
e, tu og che er alle tre ord der udløser fordobling af efterfølgende konsonant. Et godt foreslag er at fordoble t og s: /ettukes'sai /

C:
ca co cu	/k/	caro, còre, scuro
		kær, hjerte, mørk
che chi	/k/	anche, chilo
		også, kilo
cc ikke efterfulgt af e eller i	/k//k/	vacca, vacche
		ko, køer
ce ci	/tʃ/ ∼ tj	celèste, ciao
		himmelsk, hej
cc efterfulgt af e eller i	/tʃ/ ∼ tj	goccia, gocce
		dråbe, dråber
sci sce udtales altid dobbelt inde i et ord	/ʃ/ ∼ sj	finisci, scèna
		du slutter, scene

G:
ga go gu	/g/	gusto, garantia, godére
		smag, garanti, nyde
ge gi	/dʒ/ ∼ dj	gelato, raggiungere [rad'dʒundʒere]
		iskage, at nå/opnå
ghe ghi	/g/	ghiaccio, larghétto
		is, en tempobetegnelse
gli udtales altid dobbelt inde i et ord	/ʎ/ ∼ *lj	giglio, aglio
		lilje, hvidløg
artikuleres med tungeryg, ikke* tungespids.
gn udtales altid dobbelt inde i et ord	/ɲ/ ∼ nj	agnèllo, ogni
		lam, hver

Vokaler:

Italiensk har 5 skrevne vokaler: A, e, i, o, u. E og o udtales enten åbent eller lukket.

a: udtales altid åbent som i dansk arm	/a/	mano, ama, vado, malato
		hånd, han/hun elsker, jeg går, syg
i: udtales som i dansk is, (aldrig som i dansk inde)	/i/	idea, lista, vicino, invano
		idé, liste, nabo / tæt på, forgæves
u: udtales som i dansk ude	/u/	luce, uno, musica, dubbio
		lys, en, musik, tvivl
u: udtales i forbindelserne ua, ue, ui, uo som /w/ (ikke stavelsesbærende)	/w/	guarda, questo, qui, buono
		se!, denne, her, god
e, åbent: udtales (omtrent) som dansk efter	/ɛ/ /è/	bello, ecco, serio, terra
		smuk, her/se/altså, alvorlig, jord
e, lukket: udtales (omtrent) som dansk bede	/e/ /é/	sera, re, vedere, bere
		aften, konge, se, drikke
o, åbent: udtales (omtrent) som i dansk "kom så" (ikke som i "jeg så")	/ɔ/ /ò/	notte, prova, cosa, nuovo
		nat, prøve, ting/hvad, ny
o, lukket: udtales (omtrent) som dansk mole	/o/ /ó/	dolce, dove, amore, onore
		sød, hvor, kærlighed, ære

e og o: åbent eller lukket?

Som hovedregel gælder:

alle ubetonede stavelser på e eller o er lukkede
e eller o på betonet stavelse udtales lukket i nogle ord og åbent i andre
(en ordbog vil altid angive dette)

Fonetikere har i mange år diskuteret, hvorvidt distinktionen åben-lukket vokal har nogen værdi. I talt italiensk er
udtalen af e/o regionalt (for ikke at sige individuelt) bestemt. Det er som regel ikke meningsforstyrrende at udtale
e/o lukket, hvor det burde være åbent eller det omvendte, men i nogle få tilfælde skifter ordet betydning f.eks.:

vénti = 20	vènti = vinde (flertal af en vind)
lukket e	åbent e

tórta = kage	tòrta = snoning
lukket o	åbent o

En liste over meget ofte forekommende ord samt et par enkelte retningslinier, der dog langt fra er udtømmende:

lukket e:	åbent e:	lukket o:	åbent o:
infinitivendelse: -ere 2.pers.plur.: -ete adverbier på: -mente	diftongen: -ie- gerundio på: -endo	endelsen: -ore (ikke core) endelsen: -zione	tryk på sidste stavlese: -ò diftongen: -uo- (m. få undtagelser)
almeno	adesso	allora	core/cuore
e	bello	come	cosa
egli	ecco	dopo	donna
credo	ero/eri/era	dove	morte
perché	essere	forse	nostro/vostro
questo/quello	gente	giorno	oggi
sembra	meglio/peggio	molto	poco/po'
sera	prendo(i)(e)	noi/voi/loro	poi
stesso	sempre	ogni	posso/puoi/può
vero	spero(i)(a)	ora	troppo
vedo	vengo/vieni(e)	sopra/sotto	voglio/vuoi/vuole

PAROLE	LUOGHI		COGNOMI	NOMI
grazie	Cosenza	Cremona	Scurci	Giovanni
prego	Foggia	Ventimiglia	Gagiani	Gioseppe
città	Sciacca	Sicilia	Cugnego	giorgio
carte	Caserta	Ischia	Formaggini	Margherita
amico	Perugia	Chianciano	Sacchi	Angelica
amici	Chieti	Terracina	Scoglio	Giacomo
ufficio	Pescara	Lucca	Pagliaccio	Gerado
medico	Ancona	Chiavari	Tronchini	Chiara
oggi	Foligno	Lanciano	Maccagni	Calogero
conto	Chioggia	Aginone	Nuccio	Concetta
piacere	Bologna	Celano	Giugliano	Giancarlo
circa	Genova	Norcia	Giuggia	Sergio
chiaro	Viareggio	Magione	Cascio	Luigi
bisogno	Vicenza	Montevarchi	Sciascia	Lucio
scusi	Brescia	Comacchio	Facchino	Gianni