Konjunktiv

Konjunktiv er en form af verbet, der først og fremmest hører hjemme i bisætninger. I de fleste tilfælde er det en række syntaktiske forhold, der rent automatisk
medfører brug af konjunktiv i en bisætning på italiensk. Der er regionale og stilistiske forskelle på, hvor "obligatorisk" en konjunktiv er, men konjunktiven er en så fast bestanddel af italiensk sprogbrug, at de mest "obligatoriske" konjunktiver er med selv i et barns sprog. Konjunktiv er derimod gledet ud af dansk sprogbrug og overlever kun i nogle få, faste formler som fx "Kongen leve".

Reglerne, som gennemgås nedenfor, er de almindeligste regler for brugen af konjunktiv på italiensk i almindelig, dannet talesprog. Konjunktivsystemet har færre tider end indikativsystemet. Af usammensatte tider findes kun presente og imperfetto, og af sammensatte tider derfor kun passato prossimo og trapassato prossimo. Det betyder, at der i konjunktiv ikke kan registreres hverken aspektforhold eller fremtid. Imperfetto congiuntivo dækker således både over imperfetto og passato remoto indicativo, mens presente congiuntivo dækker både presente og futuro indicativo. Med disse begrænsninger bruges tiderne i konjunktiv som de tilsvarende i indikativ. 

Konjunktivformerne i presente ental er identiske i alle tre personer, og det samme gælder 1. og 2. person ental imperfetto congiuntivo. Derfor er det langt mere almindeligt at medtage subjektspronominerne i disse former i konjunktiv end i indikativ. Der er således i indikativ betydningsforskel på: viene "han kommer" og lui viene "han kommer?. Men der er næppe betydningsforskel på bisogna che venga og bisogna che lui venga "det er nødvendigt, at han kommer".






 
amare
credere
dormire
finire
essere
avere
andare
stare
dare
fare




io

che ami
/ˈaːmi/


che creda
/ˈkreːda/


che dorma
/ˈdɔrma/


che finisca
/fiˈniska/


che sia
/ˈsiːa/


che abbia
/ˈabbja/


che vada
/ˈvaːda/


che stia
/ˈstiːa/


che dia
/ˈdiːa/


che faccia
/ˈfattʃa/




tu



lui / lei / Lei



noi
che amiamo
/aˈmjaːmo/

che crediamo
/kreˈdjaːmo/

che dormiamo
/dorˈmjaːmo/

che finiamo
/fiˈnjaːmo/

che siamo
/ˈsjaːmo/

che abbiamo
/abˈbjaːmo/

che andiamo
/anˈdjaːmo/

che stiamo
/ˈstjaːmo/

 che diamo
/ˈdjaːmo/

che facciamo
/fatˈtʃaːmo/




voi
che amiate
/aˈmjaːte/

che crediate
/kreˈdjaːte/

che dormiate
/dorˈmjaːte/

che finiate
/fiˈnjaːte/

che siate
/ˈsjaːte/

che abbiate
/abˈbjaːte/

che andiate
/anˈdjaːte/

che stiate
/ˈstjaːte/

che diate
/ˈdjaːte/

che facciate
/fatˈtʃaːte/




loro / Loro
che amino
/ˈaːmino/

che credano
/ˈkreːdano/

che dormano
/ˈdɔrmano/

che finiscano
/fiˈniskano/

che siano
/ˈsiːano/

che abbiano
/ˈabbjano/

che vadano
/ˈvaːdano/

che stiano
/ˈstiːano/

che diano
/ˈdiːano/

che facciano
/ˈfattʃano/



1. Konjunktiv i che-sætninger

Che-sætninger (på dansk at-sætninger) er det område, hvor udbredelsen af konjunktiv er størst. Det er forhold i den overordnede sætning, der bestemmer, om
che-sætningen sættes i konjunktiv eller i indikativ.





    A1 
    Konjunktiv efter udtryk for vilje, krav, ønske o.l.








    1.
	Voglio che tu sia più energico!
	 
    Jeg vil gerne have, at du er mere energisk!
	 
	vilje




   2.
	Esigo che Massimo fosse più a casa.
    Jeg kræver, at Massimo skal være mere hjemme.
	krav




    3.
	Desideriamo tutti che tu guarisca presto!
    Vi ønsker allesammen, at du snart bliver rask!
	ønske




    4.
	Permettete che io fumi?
    Kan I tillade, at jeg ryger? (Må jeg ryge?)
	tilladelse




Til gruppen af konjunktivstyrende verber hører også:



    
accettare
amare
aspettare/aspettarsi
chiedere
evitare
ordinare
ottenere
pretendere
raccomandare
    
at acceptere
at elske, at synes om
at forvente/at forvente sig
at kræve
at undgå
at bestille, at kræve
at opnå
at hævde, at kræve
at anbefale








    B1 
    Konjunktiv efter udtryk for sindsstemning.








    1.
	Eravamo contenti che loro vivessero a casa con noi.
	 
    Vi var glade for, at de boede hjemme hos os.
	 
	glæde




   2.
	Hai paura che tu contagi?
    Er du bange for, at du bliver inficeret?
	angst




    3.
	Ti stupiva che lui fosse già sposato?
    Overraskede det dig, at han allerede var gift?
	forbavselse




    4.
	Lei si lamenta che il marito sia infedele.
    Hun jamrer over, at hendes mand er utro.
	beklagelse




Andre udtryk for sindsstemning, der følges af konjunktiv i en che-sætning:




    
apprezzare
detestare
essere furioso
essere triste
godere
meravigliarsi
vergognarsi

    
at værdsætte
at afsky
at være rasende over
at være ked af
at nyde
at forbavse sig over
at skamme sig over





Nota bene:
Efter nogle udtryk for sindstemning er kravet om konjunktiv mindre stærkt end kravet om konjunktiv efter viljesverber. Derfor kan behovet for at udtrykke noget fremtidigt betyde, at en presente congiuntivo erstattes af en futuro, fx


    Ho paura che Nicola non passerà mai l'esame!
	Jeg er bange for, at Nicola aldrig består eksamen!
	








    C1 
    Konjunktiv efter udtryk for tvivl, uvished.








    1.
	Dubito che Nicola passi mai l'esame.
	 
    Jeg tvivler på, at Nicola nogensinde består eksamen.
	 
	tvivl




   2.
	Non sono sicuro che sia corretto.
    Jeg er ikke sikker på, at det er korrekt.
	tvivl




   3.
	Ho i miei dubbi che Nicola passi mai l'esame.
    Jeg har mine tvivl, om Nicola nogensinde består eksamen.
	 




   4.
	Sospettano che Luigi abbia ucciso la moglie. 
    De har mistanke om, at Luigi har myrdet sin kone.
	 




   5.
	Mettiamo che tu mi venda la casa.
    Lad os forestille os, at du sælger mig huset.
	 









    D1 
    Konjunktiv efter upersonlige udtryk.




Konjunktiv bruges i che-sætninger, som følger efter en række upersonlige udtryk, der dækker over nødvendighed, vurdering, usikkerhed, tvivl og antagelse.
En overvejende del af disse udtryk er efter formlen essere + adjektiv.





    1.
	È possibile che parta anche Cesare.
	 
    Det er muligt, at også Cesare rejser.
	 
	 




   2.
	È impossibile che Enea arrivi giå.
    Det er umuligt, at Enea allerede skulle komme.
	 




   3.
	È improbabile che cominci a piovere oggi.
    Det er usandsynligt, at det giver sig til at regne i dag.
	 




   4.
	È necessario che lo legga anche lui.
    Det er nødvendigt, at også han læser det.
	 




   5.
	Bisogna che tu me lo scriva.
    Det er nødvendigt, at du skriver det til mig.
	 




   6.
	Pareva che cominciasse a piovere.
    Det så ud til, at det skulle begynde at regne.
	 




   7.
	Sembra che gli studenti abbiano finalmente capito.
    Det ser ud til, at de studerende endelig har forstået.
	 





Andre upersonlige udtryk som følges af konjunktiv i en che-sætning:




    
è inutile
è meglio
è necessario
è normale
è strano
basta
può darsi
mi dispiace

    
det tjener ikke noget formål
det er bedre
det er nødvendigt
det er normalt
det er mærkeligt
det er nok
det kan være
jeg er ked af





Nota bene:




Upersonlige udtryk, som dækker over vished følges af indikativ, fx    
È certo che vengo!
	Det er helt sikkert, at jeg kommer!
	








    E1 
    Konjunktiv efter nogle menings- og ytringsudtryk.





I che-sætninger, der følger efter menings- og ytringsudtryk, anvendes konjunktiv eller indikativ. Der bruges konjunktiv, hvis indholdet af bisætningen anses for "usikkert", men indikativ, hvis derimod indholdet af bisætningen anses for at være sikkert. Afhængig af udtrykkets betydning vil der derfor være nogle udtryk, der har stærk tendens til at følges af konjunktiv, fx credere "at tro", immaginare "at forestille sig", supporre "at antage" (1, 2, 3). Andre har stærk tendens til at følges af indikativ, fx sapere "at vide" (6).
  Tilstedeværelse af en nægtelse (7) eller anvendelse i 1. person kan for nogle verber medføre anvendelse af konjunktiv.





    1.
	Credo che sia già partito.
	 
    Jeg tror, at han allerede er taget af sted.
	 
	 




   2.
	Immagino che venga tutta la famiglia.
    Jeg forestiller mig, at hele familien kommer.
	 




   3.
	Suppongo che venga anche la zia Matilde.
    Jeg antager, at også tante Matilde kommer.
	 




   4.
	Pensavano tutti che non festeggiassimo il compleanno.
    De regnede alle sammen med, at vi ikke ville fejre fødselsdagen.
	 




   5.
	Riconoscono che non tutti possono dormire a casa nostra.
    De er på det rene med, at ikke alle kan sove her.
	 




   6.
	Sa già che i nonni non possono venire.
    Han ved allerede, at bedsteforældrene ikke kan komme.
	 




   7.
	Non sapevo che anche la bisnonna fosse disposta a venire.
    Jeg vidste ikke, at også oldemor regnede med at komme.
	 





Nota bene:
I eksemplerne ovenfor startes der med en stærk konjunktivstyring i 1) credere og 2) immaginare, og der sluttes med 6) sapere, der har stærk indikativstyring. På trods af saperes stærke indikativstyring kan faktorer som nægtelse dog medføre brug af konjunktiv (7).


2. Konjunktiv  i foranstillede che-sætninger

Alle che-sætninger, der står foran det overordnede verbum, står i konjunktiv.





    1.
	Che non venga lui, lo sappiamo tutti.
	 
    At han ikke kommer, det ved vi allesammen.
	 
	 




   2.
	Che sia sbagliato è evidente per tutti.
    At det er forkert, står klart for alle.
	 




   3.
	Che vengano anche loro me l'ha giå detto la Sara.
    At de også kommer, det har Sara allerede fortalt mig.
	 






3. Konjunktiv i relative bisætninger

De relative bisætningers grundmodus er indikativ. Konjunktiv optræder kun i særlige tilfælde, hvor der i den overordnede sætning er et element af fx vilje, ønske o.l., som ville kræve konjunktiv også i en che-sætning.





    A3 
    Konjunktiv i en relativsætning, som udtrykker en forventning.




Relative sætninger, der følger efter et korrelat med ubestemt artikel eller slet ingen artikel og med en overordnet sætning, der indeholder et konjunktivstyrende element (vilje, ønske m.m.), står i konjunktiv.





    1.
	Voglio un camper che abbia almeno cinque posti letto.
	 
    Jeg vil have en autocamper, der har mindst fem sengepladser.
	 
	 




   2.
	Cerco un istruttore che possa insegnarmi lo slalom.
    Jeg søger en instruktør, som kan lære mig slalom.
	 




   3.
	Aspettavo invano una tua lettera che mi spiegasse il tuo comportamento.
    Jeg ventede forgæves et brev fra dig, som kunne forklare din opførsel.
	 




   4.
	Bisogna trovare un appartamento che ti piaccia veramente.
    Du må finde en lejlighed, som du virkelig kan lide.
	 



 





    B3 
    Konjunktiv i en relativsætning, som følger efter en nægtelse eller et nægtende ord.




Relativsætninger, der følger efter overordnet sætning, som indeholder nægtelse eller benægtet udtryk, står ofte i konjunktiv.





    1.
	Al consolato non c'è nessuno che sappia il danese.
	 
    På konsulatet er der ingen, der taler dansk.
	 
	 




   2.
	Non ho mai sentito un bambino che canti come il piccolo Luciano.
    Jeg har aldrig hørt et barn, der synger som den lille Luciano.
	 




   3.
	Non esiste una cerniera che sostenga questo peso.
    Der eksisterer ikke noget hængsel, som kan bære den vægt.
	 





Nota bene:
Også efter nægtelser er der tale om, at konjunktiven især findes efter korrelat med ubestemt artikel eller uden artikel.






    C3 
    Konjunktiv efter en superlativ eller et superlativisk udtryk.




I en relativsætning, der følger efter en overordnet sætning med en superlativ eller et superlativisk udtryk, fx solo "kun", unico "eneste", primo "første" og ultimo 'sidste", kan der optræde konjunktiv.





    1.
	È l'isola italiana più bella che io abbia mai visto.
	 
    Det er den smukkeste italienske ø, jeg nogensinde har set.
	 
	 




   2.
	Bruno era l'unico che avesse pensato a portare una lampadina.
    Bruno var den eneste, der havde tænkt på at tage en lommelygte med.
	 




   3.
	È il miglior romanzo che io abbia mai letto.
    Det er den bedste roman, jeg nogensinde har læst.
	 




Nota bene:
Især når der optræder et mai "nogensinde" i relativsætningen, er der tendens til konjunktiv.



4. Konjunktiv i spørgebisætninger

Spørgebisætninger indledes med et spørgeord, dove "hvor", che "hvad", chi "hvem" og se "om".

Spørgebisætninger optræder både i indikativ og i konjunktiv. Det er en tommelfingerregel, at efter en overordnet sætning i presente eller passato prossimo (1, 3) følger en spørgebisætning i indikativ, men efter en overordnet sætning med verbet i en anden fortid end passato prossimo følger en spørgebisætning med verbet i konjunktiv (2, 4). 





    1.
	Chiedo se qualcuno sa dirmi la strada per Busseto.
	 
    Jeg spørger, om nogen kan fortælle mig vejen til Busseto.
	 
	 




   2.
	Chiesi se qualcuno sapesse dirmi la strada per Busseto.
    Jeg spurgte, om nogen kunne fortælle mig vejen til Busseto.
	 




   3.
	Mi domando dove sono andati a finire.
    Jeg spørger mig selv, hvor de kan være endt.
	 




   4.
	Mi domandai dove fossero andati a finire.
    Jeg spurgte mig selv, hvor de kunne være endt.
	 





Nota bene:
En nægtelse i den overordnede sætning forstærker muligheden for konjunktiv i spørgebisætningen.
Sammenlign: so bene di chi è il libro "jeg ved godt, hvis bog det er" med non so di chi sia il libro "jeg ved ikke, hvis bog det er".



5. Konjunktiv efter bestemte bisætningsindledere

Efter en række konjunktioner følger helt automatisk en bisætning i konjunktiv. De vigtigste konjunktioner, som altid følges af konjunktiv er:




    
benché 
sebbene [seb'bɛne]
prima che 
senza che 
come se 
cosicche
perché (1)
perché (2)

    
skønt, selv om
skønt, selv om
før (end)
uden at
som om
så at, således at
for at
fordi









    1.
	Vengo benché sia un po' tardi.
	 
    Jeg kommer, selv om det er lidt sent.
	 
	 




   2.
	È partito prima che io lo avessi salutato.
    Han er rejst, før jeg fik sagt farvel til ham.
	 




   3.
	L'ho comprato perché (1) serva a Giorgio.
    Jeg har købt den, for at Giorgio kan bruge den.
	 






Nota bene 1:
Perché i betydningen "fordi" følges af indikativ, fx l'ho comprato perché (2) serve a Giorgio "jeg har købt den, fordi Giorgio skal bruge den".
Men efter non perché følger konjunktiv, fx l'ho comprato non perché (1) serva a Giorgio, ma perché (2) serve a me "jeg har købt den, ikke fordi Giorgio skal bruge den, men fordi jeg skal bruge den".

Nota bene 2:
Come se "som om" følges praktisk taget altid af imperfetto eller trapassato congiuntivo, fx tu mi butti giù come se fossi una bambola "du kaster mig omkuld, som om jeg var en dukke" (titel på popsang fra 1960'erne).

Nota bene 3:
Også følgende mindre hyppige bisætningsindledere følges automatisk af konjunktiv:





    
chiunque [ki'unkwe]
dovunque [do'vunkwe]
purché  
a condizione che 
nel caso che 
a meno che 
in modo che 

    
enhver
overalt, hvor som helst
blot
på betingelse af
for at/i det tilfælde at
medmindre
således at