Præteritum / L'imperfetto

Præteritum er nemt at bøje, og har regelmæssig bøjning for alle verber, inklusive de uregelmæssige. Den eneste undtagelse er verbet "at være" (essere).

For at bøje et verbum til imperfetto, fjerner vi -re fra infinitivsformen (ubøjet form), og tilsætter:
-vo, -vi, -va, -vamo, -vate og -vano

Eksempel: Parlare -> vi fjerner kun re og stammen bliver parla- parlavo - jeg snakkede parlavi - du snakkede parlava - han/hun snakkede parlavamo - vi snakkede parlavate - I snakkede parlavano - de snakkede

Eksempel: Mettere -> vi fjerner kun re og stammen bliver mette- mettevo - jeg ordnede mettevi - du ordnede metteva - han/hun ordnede mettevamo - vi ordnede mettevate - I ordnede mettevano - de ordnede

Eksempel: Sentire -> vi fjerner kun re og stammen bliver senti- sentivo - jeg hørte sentivi - du hørte sentiva - han/hun hørte sentivamo - vi hørte sentivate - I hørte sentivano - de hørte

Disse bøjninger er nemme at huske. Læg dog mærke til, hvor trykket skal lægges! (angivet med rød farve)


Også uregelmæssige verber bøjes på samme måde.
For eksempel "at komme" (venire):

Venire -> vi fjerner kun re og stammen bliver veni-, og vi tilsætter -vo, -vi, -va, -vamo, -vate og -vano	De små, hyppigt anvendte verber fare, dire og bere bøjes ved at anvende stammen i de gamle infinite former facere, dicere og bevere:
venivo - jeg kom venivi - du kom veniva - han/hun kom venivamo - vi kom venivate - I kom venivano - de kom	facevo facevi faceva facevamo facevate facevano	dicevo dicevi diceva dicevamo dicevate dicevano	bevevo bevevi beveva bevevamo bevevate bevevano

Den eneste undtagelse er verbet "essere" (at være), som bøjes sådan:

ero - jeg var

eri - du var

era - han/hun var

eravamo - vi var

eravate - I var

erano - de var

Brug af Præteritum

Når man på italiensk snakker om ting som skete i fortid, er det en hovedregel at bruge perfektum. Denne regel gælder også når man på dansk bruger "præteritum".
Når man på dansk siger:

Igår spiste jeg en pizza.

siger man på italiensk:

Ieri ho mangiato una pizza. (Igår har jeg spist en pizza).

Nota bene:

• Jeg spiste er præteritum ("imperfetto" på italiensk)
• Jeg har spist er perfektum ("passato prossimo" på italiensk)

Sammenlignet med det danske og det engelske sprog, bruges præteritum forholdsvis sjældent på italiensk. Vi kan sige at vi kun bruger præteritum når vi fortæller om en baggrund som ligger bag en begivenhed. For at være mere nøjagtig kan vi sige, at vi bruger præteritum i disse to tilfælde:

1) For at beskrive en tilstand (en situation) i fortid, eller bedre, for at fortælle om en baggrund for en begivenhed:

Pioveva quando io sono arrivato. (Det regnede da jeg kom).

Nota bene: vi bruger perfektum som er hovedregel io sono arrivato, og præteritum pioveva for at beskrive baggrunden bag begivenheden sono arrivato.

Oggi fa freddo	Ieri faceva caldo		I capelli sono grigi	Dieci anni fa erano neri
Oggi è allegro	Ieri era triste		Adesso è magro	Cinque mesi fa era grasso

Adesso siamo 10 al corso		La settimana scorsa eravamo 11

2) Når vi snakker om en handling som gentog sig i fortid (vaner).
    Dette svarer til brug af "plejede at" på dansk:

Ogni fine settimana andavo dai miei nonni. (Hver weekend plejede jeg at rejse til mine bedsteforældre).

Brug af Perfektum og Præteritum

For dem, som er interesseret i grammatik, kan vi sige, at verbaltiden perfektum bruges i næsten alle sprog for at beskrive en handling, som startede i fortid og som stadig har en virkning i nutid. Denne regel gælder desværre ikke på italiensk. På italiensk bruger vi perfektum for handlinger eller begivenheder som er afsluttet i fortid, uafhængig af om resultatet forekommer eller ikke i nutid. Vi siger at perfektum refererer til en "perfekt" handling som startede og sluttede i fortid.

Præteritum - som på dansk bruges for afsluttede handlinger eller tilstande - bruges på italiensk kun når vi beskriver noget som har haft en varighed i fortid (en situation, en vane eller en handling som gentog sig i fortid).

Det kan ske at vi i den samme sætning kan bruge både perfektum og præteritum hvis vi beskriver både handlinger (=perfektum) og tilstand (=præteritum).

Husk!
     perfektum: for afsluttede handlinger og begivenheder i fortid;
     præteritum: for beskrivelser af en baggrund, vaner eller tilstand i fortid.

Her er der nogle eksempler:

• Marco era triste (beskrivelse af en tilstand) e non è andato a scuola (afsluttet handling).
• Quando ero bambino (beskrivelse af en tilstand), andavo a letto presto (vane).
• Mia nonna faceva il pane in casa ogni sabato mattina (vane).
• Quando ho compiuto 5 anni (afsluttet handling), mia mamma ha fatto una grande torta (afsluttet handling).
• L'anno scorso siamo andati in vacanza in Francia (afsluttet handling). Mangiavamo sempre in un piccolo ristorante vicino al mare (vane).
• Ieri notte abbiamo visto una stella cadente (afsluttet handling).
• Gli antichi romani costruivano enormi acquedotti e strade (vane).
• Gli antichi romani hanno costruito il Colosseo (afsluttet handling).
• C'era una volta Klodshans... (baggrund/beskrivelse af en tilstand)
• Ieri ero molto contento (beskrivelse af en tilstand) quando ho saputo dell'aumento di stipendio (afsluttet handling).
• Non sono andato al corso di italiano (afsluttet handling) perché ero molto stanco (beskrivelse af en tilstand).
• Mentre loro giocavano a carte (beskrivelse af en tilstand), io ho deciso di andare a fare una passeggiata (afsluttet handling).

Nota bene: Der kan forekomme nogle forskelle for brug af perfektum og præteritum på italiensk i forhold til dansk eller engelsk. Når vi snakker om noget vi stadig gør bruger vi præsens. For eksempel når vi siger hvor vi bor og hvor længe vi har boet et sted, bruger vi præsens:

Io abito a Odense. (Jeg bor i Odense).
Io abito a Odense da 3 anni. (Jeg har boet i Odense i tre år).

Vi bruger kun perfektum for at vise at vi ikke længere bor i Odense:

Nel 1994 ho abitato a Odense. (I 1994 boede jeg i Odense).