Præteritum er nemt at bøje, og har regelmæssig bøjning for alle verber, inklusive de
uregelmæssige. Den eneste undtagelse er verbet "at være" (essere).
For at bøje et verbum til imperfetto, fjerner vi -
re fra infinitivsformen (ubøjet form), og tilsætter:
-
vo, -
vi, -
va, -
vamo, -
vate og -
vano
Eksempel:
Parlare -> vi fjerner kun re og stammen bliver parla- |
parlavo - jeg snakkede |
parlavi - du snakkede |
parlava - han/hun snakkede |
parlavamo - vi snakkede |
parlavate - I snakkede |
parlavano - de snakkede | |
Eksempel:
Mettere -> vi fjerner kun re og stammen bliver mette- |
mettevo - jeg ordnede |
mettevi - du ordnede |
metteva - han/hun ordnede |
mettevamo - vi ordnede |
mettevate - I ordnede |
mettevano - de ordnede | |
Eksempel:
Sentire -> vi fjerner kun re og stammen bliver senti- |
sentivo - jeg hørte |
sentivi - du hørte |
sentiva - han/hun hørte |
sentivamo - vi hørte |
sentivate - I hørte |
sentivano - de hørte | |
Disse bøjninger er nemme at huske.
Læg dog mærke til, hvor trykket skal lægges! (angivet med rød farve)
Også uregelmæssige verber bøjes på samme måde.
For eksempel "at komme" (venire):
Venire -> vi fjerner kun re og stammen bliver veni-,
og vi tilsætter -vo, -vi, -va, -vamo, -vate og -vano | De små, hyppigt anvendte verber fare, dire og bere bøjes ved at anvende
stammen i de gamle infinite former facere, dicere og bevere: |
venivo - jeg kom |
venivi - du kom |
veniva - han/hun kom |
venivamo - vi kom |
venivate - I kom |
venivano - de kom |
|
facevo |
facevi |
faceva |
facevamo |
facevate |
facevano | |
dicevo |
dicevi |
diceva |
dicevamo |
dicevate |
dicevano | |
bevevo |
bevevi |
beveva |
bevevamo |
bevevate |
bevevano | |
Den eneste undtagelse er verbet "essere" (at være), som bøjes sådan:
ero - jeg var |
eri - du var |
era - han/hun var |
eravamo - vi var |
eravate - I var |
erano - de var |
Brug af Præteritum
Når man på italiensk snakker om ting som skete i fortid, er det en hovedregel at bruge perfektum.
Denne regel gælder også når man på dansk bruger "præteritum".
Når man på dansk siger:
Igår spiste jeg en pizza.
siger man på italiensk:
Ieri ho mangiato una pizza. (Igår har jeg spist en pizza).
Nota bene:
- Jeg spiste er præteritum ("imperfetto" på italiensk)
- Jeg har spist er perfektum ("passato prossimo" på italiensk)
Sammenlignet med det danske og det engelske sprog, bruges præteritum forholdsvis sjældent på
italiensk. Vi kan sige at vi kun bruger præteritum når vi fortæller om en baggrund som ligger bag en
begivenhed. For at være mere nøjagtig kan vi sige, at vi bruger præteritum i disse to tilfælde:
1) For at beskrive en tilstand (en situation) i fortid, eller bedre, for at fortælle om en baggrund for en begivenhed:
Pioveva quando io sono arrivato. (Det regnede da jeg kom).
Nota bene: vi bruger perfektum som er hovedregel
io sono arrivato, og præteritum
pioveva for at beskrive baggrunden bag begivenheden
sono arrivato.
Oggi fa freddo |
Ieri faceva caldo |
|
I
capelli sono grigi |
Dieci anni fa erano neri |
|
|
|
|
|
|
Oggi è allegro |
Ieri era
triste |
|
Adesso è
magro |
Cinque mesi fa era
grasso |
|
|
|
|
|
Adesso siamo 10 al corso |
|
La settimana
scorsa eravamo 11 |
|
|
|
2) Når vi snakker om en handling som gentog sig i fortid (vaner). Dette svarer til brug af "plejede at" på dansk:
Ogni fine settimana andavo dai miei nonni. (Hver weekend plejede jeg at rejse til mine bedsteforældre).
Brug af Perfektum og Præteritum
For dem, som er interesseret i grammatik, kan vi sige, at verbaltiden perfektum bruges i næsten alle sprog for at beskrive en handling, som startede i fortid og som stadig har en virkning i nutid.
Denne regel gælder desværre ikke på italiensk. På italiensk bruger vi
perfektum for handlinger eller begivenheder som er afsluttet i fortid, uafhængig af om resultatet forekommer
eller ikke i nutid. Vi siger at perfektum refererer til en "perfekt" handling som startede og sluttede i fortid.
Præteritum - som på dansk bruges for afsluttede handlinger eller tilstande -
bruges på italiensk
kun når vi beskriver noget som har haft en varighed i fortid (en situation, en vane eller en
handling som gentog sig i fortid).
Det kan ske at vi i den samme sætning kan bruge både perfektum og præteritum hvis vi
beskriver både handlinger (=perfektum) og tilstand (=præteritum).
Husk!
perfektum: for afsluttede handlinger og begivenheder i fortid;
præteritum: for beskrivelser af en baggrund, vaner eller tilstand i fortid.
Her er der nogle eksempler:
- Marco era triste (beskrivelse af en tilstand) e non è andato a scuola (afsluttet handling).
- Quando ero bambino (beskrivelse af en tilstand), andavo a letto presto (vane).
- Mia nonna faceva il pane in casa ogni sabato mattina (vane).
- Quando ho compiuto 5 anni (afsluttet handling), mia mamma ha fatto una grande torta (afsluttet handling).
- L'anno scorso siamo andati in vacanza in Francia (afsluttet handling). Mangiavamo sempre in un piccolo ristorante vicino al mare (vane).
- Ieri notte abbiamo visto una stella cadente (afsluttet handling).
- Gli antichi romani costruivano enormi acquedotti e strade (vane).
- Gli antichi romani hanno costruito il Colosseo (afsluttet handling).
- C'era una volta Klodshans... (baggrund/beskrivelse af en tilstand)
- Ieri ero molto contento (beskrivelse af en tilstand) quando ho saputo dell'aumento di stipendio (afsluttet handling).
- Non sono andato al corso di italiano (afsluttet handling) perché ero molto stanco (beskrivelse af en tilstand).
- Mentre loro giocavano a carte (beskrivelse af en tilstand), io ho deciso di andare a fare una passeggiata (afsluttet handling).
Nota bene: Der kan forekomme nogle forskelle for brug af perfektum og præteritum på italiensk i forhold til dansk eller engelsk. Når vi snakker om noget vi stadig gør bruger vi præsens.
For eksempel når vi siger hvor vi bor og hvor længe vi har boet et sted, bruger vi præsens:
Io abito a Odense. (Jeg
bor i Odense).
Io abito a Odense da 3 anni. (Jeg
har boet i Odense i tre år).
Vi bruger kun perfektum for at vise at vi ikke længere bor i Odense:
Nel 1994 ho abitato a Odense. (I 1994
boede jeg i Odense).