Akkusativpronominer (genstandsled)
Det er kort sagt, når man udskifter et navn eller et navneord med et stedord, når det er genstand for verbet. Vi taler om ord som det (som er det samme som et emne, og som et objektiv),
- mig i modsætning til jeg,
- os i modsætning til vi,
- dem i modsætning til de,
- ham i modsætning til han og
- hende i modsætning til hun.
Navneord og stedord som genstandsled bruges sammen med transitive verber, hvilket betyder at verbet og genstanden har et direkte forhold - ingen præpositioner er involveret. Her er et eksempel:
Jeg bærer bolden. Genstanden "bold" påpeges direkte af verbet "at bære."
Når vi ved, hvilket objekt vi henviser til, kan vi erstatte substantivet (navneordet) med et pronomen (stedord):
Jeg bærer den.
Hvis jeg har mere end en bold, bruger jeg flertallet:
Jeg bærer boldene.
Jeg bærer dem.
| Personlige pronominer | Nominativ | Akkusativ | ||
| Ental | 1. person | — | io | mi |
| 2. person | — | tu | ti | |
| 3. person | Hankøn | lui | lo | |
| Hunkøn | lei, Lei | la | ||
| Flertal | 1. person | — | noi | ci |
| 2. person | — | voi | vi | |
| 3. person | Hankøn | loro | li | |
| Hunkøn | loro | le | ||
Akkusativpronominer, både direkte og indirekte, er svære for næsten enhver, der forsøger at lære italiensk. Dette skyldes til dels at placeringen af pronomet er forskellig fra det faktiske ord, som det erstatter, og fordi disse pronominer så let kan ende som en del af et sammensat ord, eller værre, en del af en sammentrækning, især i forskellige tider. Og for at gøre tingene endnu mere komplicerede, kan de knytte sig til et indirekte pronomen. Så disse korte ord kan være svære at skelne mellem.
Vi kender kun alt for godt til, at et ords køn kan være en udfordring i sig selv, og først af alt har vi brug for at kende kønnet. Og selv inden for et køn, har vi brug for at vide, hvilken artikel vi skal bruge (eksempelvis il, lo, eller l' i hankøn). Så der er masser at huske. Men lad os tage tingene et skridt ad gangen.
Genstandsleddene bliver anbragt således:
A) før verbet (og løsrevet fra verbet) hvis verbet er i: 1) indicativo (normal), 2) congiuntivo (ønske / tvivl) eller 3) condizionale
1) Mangio il panino. 
Lo mangio.
2) Se mangiassi il panino. Se lo mangiassi.
3) Mangerei il panino. Lo mangerei.
B) efter verbet (og tilknyttet verbet) hvis verbet er i: 4) navnemåde, 5) bydemåde eller 6) gerundio
4) Posso mangiare il panino. Posso mangiarlo.
5) Mangia il panino! Mangialo!
6) Mangiando il panino non avrai più fame. Mangiandolo non avrai più fame.
En meget enkel sætning med verbet leggere (at læse) og navneordet il libro (bogen) kunne være:
Leggo il libro.
Jeg læser bogen.
Et genstandsled i hankøn ental er altid lo (den), så hvis vi udskifter navneordet med et genstandsled, bliver det:
Lo leggo.
Jeg læser den.
Bemærk at genstandsleddet i dette tilfælde er placeret før det bøjede verbum. Dette er en meget vigtig regel.
I det følgende eksempel, er verbet leggere som i ovenstående eksempel. Navneordet er i nomi (navnene) og er i flertal.
Se leggo i nomi, mi vengono subito le facce.
Hvis jeg læser navnene, kommer ansigterne til mig med det samme.
Genstandsleddet var hankøn og i flertal, så hvis vi udskifter navneordet i nomi med et genstandsled, bliver det:
Se li leggo, mi vengono subito le facce.
Hvis jeg læser dem, kommer ansigterne til mig med det samme.
Her er lidt flere eksempler:
Quando leggo il giornale, mi devo concentrare. Quando lo leggo, mi devo concentrare.
Når jeg læser avisen, er jeg nødt til at koncentrere mig. Når jeg læser den, er jeg nødt til at koncentrere mig.
Sposto lo sgabello in cucina. Lo sposto in cucina.
Jeg flytter skamlen i køkkenet. Jeg flytter den i køkkenet.
Cambio l'orologio per l'ora legale. Lo cambio per l'ora legale.
Jeg ændrer uret til sommertid. Jeg ændrer det til sommertid.
Porto Francesco quando è troppo stanco per camminare. Lo porto quando è troppo stanco per camminare.
Jeg bærer Francesco når han er for træt til at gå. Jeg bærer ham når han er for træt til at gå.
Cucinerò tutti i pomodori prima che vadano a male. Li cucinerò prima che vadano a male.
Jeg vil koge alle tomaterne, før de bliver dårlige. Jeg vil koge dem, før de bliver dårlige.
Ovenstående eksempler er alle hankøn i ental eller flertal. Nu vil vi se på genstandsled i hunkøn både i ental og flertal.
De feminine genstandsled er nemmere at håndtere end de maskuline, fordi pronomet er det samme som artiklen i henholdsvis ental la og flertal le.
For at skelne mellem la pronomenet og la artiklen, så husk bare, at et genstandsled kommer før et konjugeret verbum
- la mangio, og en artikel kommer før et substantiv - la pasta eller adjektiv - la bella donna.
Følgende eksempel indeholder både artiklen og pronomenet la.
La pasta fresca mi piace talmente tanto, che la mangio anche cruda.
Jeg holder så meget af frisk pasta , at jeg også spiser det råt.
I eksemplet nedenfor har vi både et navneord i hunkøn flertal le lettere og dets genstandsled le. Bemærk, at i anden halvdel af sætningen er potere (at være i stand til) det konjugerede modalverbum, som efterfølges af verbet scambiare (at udveksle) i navnemåde.
Non aveva le lettere e non le poteva scambiare con nessuno.
Han havde ikke brevene og han kunne ikke udveksle dem med nogen.
Stedordene er ofte knyttet til verber, især når vi har et konjugeret modalverbum. I eksemplet nedenfor skal det upersonlige verbum bisogna, der fungerer som devi (du må) eller è necessario (det er nødvendigt), smelte sammen med verbet portare (at bringe) i navnemåde. Endelsen e i portare udskiftes med stedordet le (dem) og bliver til portarle.
Una volta raccolte le olive, bisogna portarle al più presto al frantoio.
Når først olivenerne er blevet plukket, må man bringe dem til oliemøllen så hurtigt som muligt.
Hvordan bruges akkusativpronominer i passato prossimo?
Når lo, la, li og le står som genstandsled for et verbum i sammensat tid, bøjes perfektum participium i køn og tal efter lo, la, li og le.
Formerne lo og la reduceres oftest til l' foran vokal og h. Brugen af apostrof bevirker altså, at man ikke direkte kan aflæse, hvilket køn pronomenet repræsenterer.
Mi, ti og vi kan reduceres til henholdsvis m', t' og v', foran vokal og h, og ci kan (men det ses kun sjældent) reduceres til c' foran e og i.
Der fire ting der skal undersøges:
- Er navneordet hankøn eller hunkøn?
- Er navneordet ental eller flertal?
- Hvilken bøjning af hjælpeverberne avere eller essere skal bruges?
- Hvad er hovedverbets participium?
Lad os tage et kig på nogle eksempler:
| Abbiamo visto Teresa. - Vi så Teresa.
Vi ønsker at sige, Vi så hende.
Hvorfor slutter participium med et -a? Det skyldes, at afslutningen på participium, i dette tilfælde visto, skal passe i køn og antal med navneordet, som er Teresa. Bemærk hvordan stedordet la forkortes og kombineres med ordet abbiamo. Det er fordi abbiamo begynder med en vokal. |
Ho comprato i pantaloni. - Jeg købte bukserne. Vi ønsker at sige, Jeg købte dem.
Bemærk hvordan det sidste bogstav i participiet comprato skifter fra et -o til et -i. |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| Ha ricevuto le lettere - Han modtog brevene Vi ønsker at sige, Han modtog dem.
|
Sono andati a trovare il nonno. - De besøgte deres bedstefar. Vi ønsker at sige, De besøgte ham.
Bemærk at stedordet lo ikke er i begyndelsen af sætningen som i de sidste tre eksempler. Du kan vedhæfte det til slutningen af det fulde verbum, trovare, ved blot at fjerne endelsen -e. Dette er muligt, når der er to verber (som andare og trovare) i sætningen. Også når hjælpeverbet er essere, skal verbet også være i overensstemmelse med navneordet. |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||