Dativpronominer (hensynsled)
Jeg fortalte
Finn, at jeg ville rejse til Italien, men da jeg fortalte
Finn det, lyttede han ikke. Jeg ved ikke, hvorfor jeg forsøger at tale med
Finn.
Selvom man nemt kan forstå ovenstående sætninger, lyder de ikke naturlige, og det er fordi, den der taler, har valgt at gentage "Finn" igen og igen i stedet for at bruge et pronomen som "ham".
Det er her hensynsleddet (indirekte objekt) eller (dativobjekt) kommer ind.
Mens genstandleddet svarer på spørgsmålene,
hvad? eller
hvem?, så svarer hensynsleddet på spørgsmålene
til hvem? eller
for hvem?
(se eksemplet herunder)
Jeg giver min mand morgenmad på sengen
I ovenstående sætning finder vi fem almindelige sætningsled. Disse findes ved at spørge på denne måde (
rækkefølgen skal overholdes!):
Udsagnsled
(verbal)
|
findes ved at se hvilket ord man kan sætte "jeg" foran ... jeg giver ...
giver = udsagnsled
|
Grundled
(subjekt)
|
findes ved at spørge"hvem" / "hvad" + 1. (=giver) ... hvem giver? ...
Svar: Jeg giver ... Jeg = grundled |
Genstandsled
(direkte objekt)
(akkusativobjekt)
|
findes ved at spørge "hvad" + 1. (=giver) + 2. (=jeg) ... hvad giver jeg? ...
Svar: Jeg giver morgenmad ... morgenmad = genstandsled
|
Hensynsled
(indirekte objekt)
(dativobjekt)
|
findes ved at spørge "til hvem" + 1. (=giver) + 2. (=jeg) + 3. (=morgenmad) ...
til hvem giver jeg morgenmad? ... Svar: Jeg giver min mand morgenmad ...
min mand = hensynsled
|
Biordsled
(adverbial)
|
findes ved at spørge med hv-ord, f.eks. hvor / hvordan / hvornår/ hvor længe ...
hvor giver jeg min mand morgenmad? ... Svar: på sengen ...
på sengen = biordsled
Et biordsled udgøres ofte af et biord eller et forholdsordsled.
|
På dansk bliver ordet
til ofte udeladt:
Vi gav en kogebog til onkel Giovanni. - Vi gav onkel Giovanni en kogebog.
På italiensk er
præpositionen
a altid brugt før et navneord eller stedord, der står som hensynsled.
-
Abbiamo regalato un libro di cucina allo zio Giovanni. - Vi gav en kogebog til onkel Giovanni.
-
Perché non regali un profumo alla mamma? - Hvorfor giver du ikke mor en parfume? (Hvorfor giver du ikke en parfume til mor?)
-
Puoi spiegare questa ricetta a Paolo? - Kan du forklare denne opskrift for Paul?
Som du så ovenfor i eksemplet med
Finn, så erstatter et stedord i dativ (indirekte objektspronomen -
i pronomi indiretti) et navneord i dativ. Det er identisk med
stedord i akkusativ (direkte objektspronomen -
i pronomi diretti), med undtagelse af tredje person.
Personlige pronominer |
Nominativ |
Refleksiv |
Akkusativ |
Dativ |
Med
præposition |
Ental |
1. person |
— |
io |
mi |
mi |
mi |
me |
2. person |
— |
tu |
ti |
ti |
ti |
te |
3. person |
Hankøn |
lui |
si |
lo |
gli |
lui |
Hunkøn |
lei, Lei |
si |
la |
le, Le |
lei, Lei |
Flertal |
1. person |
— |
noi |
ci |
ci |
ci |
noi |
2. person |
— |
voi |
vi |
vi |
vi |
voi |
3. person |
Hankøn |
loro, Loro |
si |
li |
gli |
loro, Loro |
Hunkøn |
loro, Loro |
si |
le |
gli |
loro, Loro |
Hvor placerer man stedord i dativ?
Stedord i dativ, ligesom stedord i akkusativ, står før
et konjugeret verbum, bortset fra
loro og
Loro, som følger efter verbet.
-
Le ho dato tre ricette. - Jeg gav hende tre opskrifter.
-
Ci offrono un caffè. - De tilbyder os en kop kaffe.
-
Parliamo loro domani. - Vi snakker med dem i morgen.
-
A: Che cosa regali allo zio Giovanni? - Hvad giver du onkel Giovanni?
B: Gli regalo un libro di cucina. - Jeg giver ham en kogebog.
Stedord i dativ kan også smelte sammen med
et verbum i navnemåde, og når det sker, droppes navnemådens endelse
–e.
-
Non ho tempo di parlargli. - Jeg har ikke tid til at tale med ham.
-
Non ho tempo di parlarle. - Jeg har ikke tid til at tale med hende.
Hvis verbet i navnemåde kommer før en form af verbene
dovere,
potere eller
volere, er stedordet i dativ enten knyttet til navnemåden (efter at
–e er droppet) eller placeret før det konjugerede verbum.
-
Voglio parlargli / Gli voglio parlare. - Jeg ønsker at tale med ham.
OBS:
Le og
gli smelter
aldrig sammen med et verbum, der begynder med en
vokal eller et
h.
-
Le offro un caffè - Jeg tilbyder hende en kop kaffe.
-
Gli hanno detto «Ciao!». - De sagde «Ciao!» til ham.
Almindelige italienske verber, der bruges med navneord eller stedord i dativ.
dare |
at give |
dire |
at sige |
domandare |
at spørge |
(im)prestare |
at låne |
insegnare |
at lære |
mandare |
at sende |
mostrare |
at vise |
offrire |
at offer |
portare |
at bringe |
preparare |
at præparere |
regalare |
at give (som en gave) |
rendere |
at returnere, at give tilbage |
riportare |
at bringe tilbage |
scrivere |
at skrive |
telefonare |
at telefonere |