Dativpronominer (hensynsled)



Jeg fortalte Finn, at jeg ville rejse til Italien, men da jeg fortalte Finn det, lyttede han ikke. Jeg ved ikke, hvorfor jeg forsøger at tale med Finn.

Selvom man nemt kan forstå ovenstående sætninger, lyder de ikke naturlige, og det er fordi, den der taler, har valgt at gentage "Finn" igen og igen i stedet for at bruge et pronomen som "ham".

Det er her hensynsleddet (indirekte objekt) eller (dativobjekt) kommer ind.

Mens genstandleddet svarer på spørgsmålene, hvad? eller hvem?, så svarer hensynsleddet på spørgsmålene til hvem? eller for hvem? (se eksemplet herunder)

Jeg giver min mand morgenmad på sengen

I ovenstående sætning finder vi fem almindelige sætningsled. Disse findes ved at spørge på denne måde (rækkefølgen skal overholdes!):

Udsagnsled
(verbal)
findes ved at se hvilket ord man kan sætte "jeg" foran ... jeg giver ...
giver = udsagnsled

Grundled
(subjekt)

findes ved at spørge"hvem" / "hvad" + 1. (=giver) ... hvem giver? ...
Svar: Jeg giver ... Jeg = grundled

Genstandsled
(direkte objekt)
(akkusativobjekt)

findes ved at spørge "hvad" + 1. (=giver) + 2. (=jeg) ... hvad giver jeg? ...
Svar: Jeg giver morgenmad ... morgenmad = genstandsled

Hensynsled
(indirekte objekt)
(dativobjekt)

findes ved at spørge "til hvem" + 1. (=giver) + 2. (=jeg) + 3. (=morgenmad) ...
til hvem giver jeg morgenmad? ... Svar: Jeg giver min mand morgenmad ...
min mand = hensynsled

Biordsled
(adverbial)

findes ved at spørge med hv-ord, f.eks. hvor / hvordan / hvornår/ hvor længe ...
hvor giver jeg min mand morgenmad? ... Svar: på sengen ...
på sengen = biordsled
Et biordsled udgøres ofte af et biord eller et forholdsordsled.


På dansk bliver ordet til ofte udeladt: Vi gav en kogebog til onkel Giovanni. - Vi gav onkel Giovanni en kogebog. På italiensk er præpositionen a altid brugt før et navneord eller stedord, der står som hensynsled.
Som du så ovenfor i eksemplet med Finn, så erstatter et stedord i dativ (indirekte objektspronomen - i pronomi indiretti) et navneord i dativ. Det er identisk med stedord i akkusativ (direkte objektspronomen - i pronomi diretti), med undtagelse af tredje person.


Personlige pronominer Nominativ Refleksiv Akkusativ Dativ Med
præposition
Ental 1. person io mi mi mi me
2. person tu ti ti ti te
3. person Hankøn lui si lo gli lui
Hunkøn lei, Lei si la le, Le lei, Lei
Flertal 1. person noi ci ci ci noi
2. person voi vi vi vi voi
3. person Hankøn loro, Loro si li gli loro, Loro
Hunkøn loro, Loro si le gli loro, Loro


Hvor placerer man stedord i dativ?


Stedord i dativ, ligesom stedord i akkusativ, står før et konjugeret verbum, bortset fra loro og Loro, som følger efter verbet.

Stedord i dativ kan også smelte sammen med et verbum i navnemåde, og når det sker, droppes navnemådens endelse –e.
Hvis verbet i navnemåde kommer før en form af verbene dovere, potere eller volere, er stedordet i dativ enten knyttet til navnemåden (efter at –e er droppet) eller placeret før det konjugerede verbum.

OBS: Le og gli smelter aldrig sammen med et verbum, der begynder med en vokal eller et h.

Almindelige italienske verber, der bruges med navneord eller stedord i dativ.


dare at give
dire at sige
domandare at spørge
(im)prestare at låne
insegnare at lære
mandare at sende
mostrare at vise
offrire at offer
portare at bringe
preparare at præparere
regalare at give (som en gave)
rendere at returnere, at give tilbage
riportare at bringe tilbage
scrivere at skrive
telefonare at telefonere