Hvad er betydningen af henholdsvis giorno og giornata?
Det spørgsmål kaster en del svar af sig, blandt andet suffiksernes (og præfiksernes) funktioner, navne og oprindelse.

Vi kigger på
1) Suffiksafledning.
2) Suffikset -ata, herunder brugen og betydningen af giornata

Benævnelser
Flemming Forsberg skriver i sin bog "La Grammatica" på side 268: "Et modifikativ er en afledningsendelse (eller forstavelse),
som kan give et bestemt ord en særlig betydningsnuance, i visse tilfælde ændre på ordets grundbetydning".
Gerhard Rohlfs skriver i "Historische Grammatik der italienische Sprache und ihrer Mundarten"
om "Substantivering, også kaldet nominalisering eller substantivdannelse"
I "Grammatisk talt" (dansk sprognævns anbefalede sproglige betegnelser) definerer og nævner man:
Afledning:
Orddannelse ved hjælp af præfiks eller suffiks.
Suffiksafledning
Verbalsubstantiv: Substantiv dannet ved afledning af et verbum.
Webstedet "Glosbe" definerer
participio presente som nutids tillægsform og participio passato som datids tillægsform


For at vise hvordan suffikser kan omdanne ord, er verbet cantare vist som eksempel:
Substantivet canto er afledt af det latinske cantus
Substantivet cantante er afledt af participio presentes 1.bøjning -are.
Substantivet cantata er afledt af participio passatos 1.bøjning -are i hunkøn.
ante
ata
ata



Suffikset -ata

  1. Bruges til at angive substantiverede "participi passati", der udtrykker handlingen i det grundlæggende verbum
    - ikke kun ved {-a-}-stammeverber, jfr. battuta (replik).
    2.     telefonare (at telefonere) + -atap2telefonata (telefonopringning, telefonsamtale)
        nevicare (at sne) + -atap3nevicata (snebyge, snefald)
  2. Bruges til at angive et (naturligt) afrundet spand af tid som mål for en aktivitet.
    3.     anno (år) + -atap4annata (årgang, årsudbytte, årsindkomst)
        giorno (dag - modsat nat - en dag i kalenderen) + -atap4giornata (dagsværk, arbejdsdag)
            ("una giornata lavorativa o di campionato" kan godt være kortere end "un giorno"!)
  3. Bruges til at angive en tilnærmelsesvis mængde, der kan rummes af den genstand, som grundordet betegner.
    4.     cucchiaio (ske) + -atap5cucchiaiata (skefuld)
        mano (hånd) + -atap5manata (håndfuld)
  4. Bruges til at angive en handling, der udføres med den genstand, som grundordet betegner.
    5.     coltello (kniv) + -atap6coltellata (knivstik)
        mano (hånd) + -atap6manata (klap)
  5. Bruges til at angive en handling, der udføres af den (oftest negativt karakteriserede) person, som grundordet betegner.
    6.     cretino (idiot) + -atap7cretinata (tåbelig, idiotisk handling)
        stronzo -a (møgidiot, dumt svin) + -atap7stronzata (tåbelighed, dumhed)
  6. Bruges til at angive en kollektiv helhed.
    7.     cucciolo (hvalp) + -atap9cucciolata (hvalpekuld)
        riso (smil) + -atap9risata (latter)
  7. Bruges til at angive en pludselig dynamisk intens proces eller handling af kort varighed.
    8.     fiamma (flamme) + -atap10fiammata (opblussen, opflammen)
        scena (scene) + -atap8scenata (optrin, skænderi)
    Pkt.8 er i denne forbindelse kun af sproghistorisk interesse.
  8. Bruges med en stamme til at danne participio passato ental i hunkøn af regelmæssige -are verber.
    9.     trovare ("at finde") + -atap1trovata ("[som er blevet] fundet (hunkøn)")
Funktioner af dette suffiks kan undertiden overlappe hinanden (f.eks. mano (hånd) + -atap11 manata
("en håndfuld", men også "et slag, der gives med hånden, et klap") pkt.3 og 4)